1 / 15
Bag en lang birkeallé og porten med navnet Fønix ligger en vestjysk land- og skovejendom med omkring ni hektar skov, en sø og 2,5 hektar ager. Kronvildt og dåvildt hører til i området, og søen giver andetræk. Stuehuset på 200 kvadratmeter er velholdt i original stand. Store maskinhuse og lade hører med, og der er en ældre stald. Åbent hus med tilmelding er 31. august og 1. og 2. september 2026.














